Viborg Håndbold Klub

VHK værdier:

Udvikling | Fællesskab | Ordentlighed

Samarbejde mellem Vestervang Skole og VHK

Vestervang Skole og Viborg Håndboldklub ønsker at flere børn får glæde af foreningslivet, og de helt unikke fællesskabsoplevelser, der dyrkes her og gror her. Mange børn er i dag foreningsløse, ligesom flere børn er mere og mere optaget af stillesiddende aktiviteter. Flere børn, har svært ved at definere sig selv i forhold til andre, og flere har sværere ved at sætte sig ind i eller forstå andres følelser. Sammenholdt med at forskning viser, at mange børn lærer hurtigere og bedre når der finder bevægelse sted, må et samarbejde mellem forening og skole være et godt fundament for livslang læring og trivsel.

Læs mere “Samarbejde mellem Vestervang Skole og VHK”

Michelles Håndboldkarriere fik en brat ende

Michelle startede med at spille Håndbold i Viborg HK som 5-årig, og siden har hele Michelles liv været håndbold. Hun er i dag 33 år, har to skønne drenge og er gift med en mand, der også er meget engageret i håndbold. I alle årene har hun spillet i VHK – på nær i 2010 og 2011, hvor hun lige var en tur i Norge. Michelle fortæller at håndbold er hendes frirum, hendes sociale liv og hendes lidenskab, og hun har altid trænet meget og været passioneret omkring håndbolden. Læs mere “Michelles Håndboldkarriere fik en brat ende”

Opstart efter corona-pause

Der er givet grønt lys til udendørsidræt, og derfor er vi i VHK gået i gang med udendørs “håndboldaktiviteter” – dejligt efter en lang pause.

Alle ungdomshold har fået tider på eksercerpladsen ved Kasernen, og de møder ind til velforberedt træning, der indeholder masser af aktiviteter og måske lidt håndbold. VHK følger nemlig de udmeldte retningslinjer – bl.a. at spillerne skal møde ind på hold af ni spillere, have egen bold med, der er yderst begrænset kropskontakt og der skal sprittes af jævnligt.

Men vi er rigtig glade for at komme i gang med fælles aktiviteter igen sammen med alle medlemmerne – det er jo det VHK “lever af”.

Faciliteterne har fået en kærlig hånd

Håndboldsæsonen 2020 har været alt andet end normal. Vi har på grund af COVID-19 ikke haft de samme muligheder for at træne og spille kampe i foråret, som vi plejer. Men det er også af den grund, vores haller har stået tomme i flere måneder, hvor der har været mulighed for at få lavet ting, som ellers ville have været en udfordring, at få tid til i vores travle hverdag. Læs mere “Faciliteterne har fået en kærlig hånd”