Viborg Håndbold Klub

VHK værdier:

Udvikling | Fællesskab | Ordentlighed

Nanna Vinther er udtaget til ungdoms-OL

Nanna Skovmose Vinther var egentlig ikke tiltænkt en plads til ungdoms-OL, men en korsbåndsskade til en holdkammerat skabte pludselig en ledig plads på landsholdet.

Om lidt under en uge starter ungdoms-OL, eller European Youth Olympic Festival for at være helt præcis, og her vil Danmark være repræsenteret i flere forskellige sportsgrene.

En af sportsgrenene er håndbold, hvor Danmark stiller med landshold indenfor begge køn – og på det ene landshold finder vi Nanna Skovmose Vinther.

Den lokale Viborg-pige, som er datter af den tidligere professionelle håndboldspiller Torben Vinther, skal altså en tur til Slovakiet, hvor hele cirkusset render af stablen.

Kilde: Læs hele artiklen i Viborg Folkeblad her.

Viborg HK hiver to talenter op i førsteholdstruppen

Kilde: Viborg Folkeblad.

Viborg HK indlemmer fra den kommende sæson to af klubbens egne talenter i førsteholdstruppen.

Viborg HK sørger for en intern tilgang til førsteholdstruppen fra den kommende sæson.

Det har længe været i støbeskeen, at fløjtalentet Thilde Frandsen skulle rykkes op, så hun kan være backup for Stine Andersen på højrefløj, men udover hende sørger VHK også for, at der nu kommer et søskendepar i truppen.

Den unge bagspiller Marianne Haugsted, som er lillesøster til Line Haugsted, rykkes også op i truppen. Læs mere “Viborg HK hiver to talenter op i førsteholdstruppen”

Ikonisk gulv blev brækket op – men historien får lov at leve videre

Kilde: Viborg Folkeblad.

Lørdag blev gulvet i hal 2 i Viborg Stadionhal brækket op. Dermed blev en del af byens håndboldhistorie nulstillet, men en del af den får lov til at lede videre, da Viborg HK Forening har solgt en del af gulvet, som nu skal bruges til fantasifulde ting.

Lyden fra rundsaven skærer igennem den tomme hal.

Ole Levring er snedker og lader erfarent saven gøre arbejdet, mens de få tilskuere skærer ansigt.

Og det bliver ikke bedre, da han kort efter må være hårdhændet med brækjernet for at få hul på det gamle halgulv, der sidder godt fast takket være mange års brug af lak.

Men der kommer hul – og dermed tages der på en måde hul på en helt ny epoke i historien om stadionhallen i Viborg – og hos Viborg HK forening. Læs mere “Ikonisk gulv blev brækket op – men historien får lov at leve videre”