Viborg Håndbold Klub

VHK værdier:

Udvikling | Fællesskab | Ordentlighed

Viborg HK hiver to talenter op i førsteholdstruppen

Kilde: Viborg Folkeblad.

Viborg HK indlemmer fra den kommende sæson to af klubbens egne talenter i førsteholdstruppen.

Viborg HK sørger for en intern tilgang til førsteholdstruppen fra den kommende sæson.

Det har længe været i støbeskeen, at fløjtalentet Thilde Frandsen skulle rykkes op, så hun kan være backup for Stine Andersen på højrefløj, men udover hende sørger VHK også for, at der nu kommer et søskendepar i truppen.

Den unge bagspiller Marianne Haugsted, som er lillesøster til Line Haugsted, rykkes også op i truppen.

– Det er helt naturligt at spillere af Marianne og Thildes kaliber skal op og snuse til ligahåndbold og prøve sig af på senior niveau. Viborg HK Forening gør et kæmpe arbejde for talentudviklingen, og vi glæder os altid over at kunne indlemme ungdomsspillere i vores trup. Thilde og Marianne bærer begge et stort ansvar på U19 holdet, og vi er derfor også sikre på, at de er klar til at blive sluset ind i ligatruppen, så de kan lære af vores rutinerede spillere og samtidig få lov at prøve kræfter i HTH Ligaen og EHF Cuppen, siger Jørgen Hansen og slår fast, at begges udvikling er i højsædet, hvorfor de stadig kan spille U19 kampe.

19-årige Marianne Haugsted har i de seneste sæsoner været tæt på ligatruppen og har også allerede fået flere minutter på førsteholdet, og hun ser frem til en sæson, hvor hun blandt andet skal dele spilletiden med sin storesøster.

Læs hele artiklen her.