Viborg Håndbold Klub

VHK værdier:

Udvikling | Fællesskab | Ordentlighed

Idrætsgymnasiet

Kunne du tænke dig at kombinere sport og uddannelse, så er Idrætsgymnasiet en oplagt mulighed for dig. På idrætsgymnasiet er du sikret en gymnasieuddannelse på et højt fagligt niveau, et fantastisk fællesskab og supergode muligheder for at dyrke sport.

Med ca. 200 sportselever, er Idrætsgymnasiet et af Danmarks største gymnasier målt på antal sportselever og vi har stor erfaring med at skabe optimale muligheder for at kombinere sport og uddannelse med bl.a. indlagt morgentræning. Vi har et tæt samarbejde med en række lokale klubber, såsom Viborg HK, Viborg FF, Viborg svømmeklub og Viborg FH. Idrætsgymnasiet er i øvrigt også Team Danmark uddannelsespartner. Som sportselev har du desuden gratis adgang til skolens nye træningscenter, ligesom skolen har et topmoderne idrætsfysiologisk testcenter med bl.a. mulighed for VO2-maxtest samt sprint- og hoppetests.

Læs mere om mulighederne for at kombinere din interesse for sport og gymnasiet her.

Viborg Katedralskoles kollegium
Bor du ikke i Viborg, er Viborg Katedralskoles kollegium måske noget for dig. På kollegiet bor der 173 gymnasieelever samt fem fastboende lærere. De fem kollegielærere bor på kollegiet med deres familier, og er med til at skabe en tryg ramme om din hverdag. Der er fuld kost og logi på kollegiet og du har dit eget værelse. Du kan læse mere om kollegiet på ViborgKatedralskole.dk.

Hvis du eller din familie har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om idrætsgymnasiet eller kollegiet, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef Anders Høgenhaug Johnsen på 86620655 eller ah@vibkat.dk.